Når bankerne blæser på afgørelser fra ankenævnet og nægter at udbetale erstatninger til kunder der har mistet penge pga. blandt andet misvisende vejledning fra banken, er det Finansrådets bord det falder tilbage på, mener SFs forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr, der mener at Finansrådet må hanke op i sine medlemmer. Skriver man i pressemeddelelsen fra Pia Olsen Dyhr
-og fortsætter
Det er uacceptabelt at bankerne i stigende grad undlader at betale erstatning til sine kunder. I år har bankerne nægtet tilbagebetalinger i 30 sager, på trods af at de har fået påbud om det.
Tendensen er, at flere og flere banker nægter at efterkomme kravene fra ankenævnet, det på trods af, at deres brancheorganisation anbefaler, at de gør det. Det er pinligt, og det svækker branchens troværdighed udtaler Pia Olsen Dyhr og fortsætter
Endnu har ingen bankkunder fået udbetalt erstatning via domstolene, som er den eneste mulighed bankkunderne har, hvis en bank ignorerer ankenævnets påbud.
Det skyldes i høj grad, at menig mand ikke orker at tage kampen op mod en stor bankkoncern – hvilket er meget forståeligt – derfor skal kunderne have andre muligheder når bankerne helt urimeligt prøver at snyde dem.
Vi foreslår derfor at Forbrugerombudsmanden tager kampen op på kundernes vegne og stævner bankerne, og at der indføres en procedure, hvor navnene på de der har fået medhold hos ankenævnet, videregives til Forbrugerombudsmanden, som herefter stævner den pågældende bank.
Det kan ikke accepteres at Finansrådet ikke kan holde orden i egne rækker og derfor må der andre metoder i brug, det er helt afgørende at bankkunder kan vide sig sikre på at ankenævnets afgørelse bliver fulgt, afslutter Pia Olsen Dyhr.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer