Vi har brug for en social dimension i Eurozonen

020920132150

Europa-Kommissionen kommer på onsdag med sit længe ventede udspil om hvordan man kan indføre en social dimension i eurozonen.

Europa-Kommissionen vil på onsdag komme med en række forslag til hvordan man kan indføre en social dimension i det monetære samarbejde, bedre kendt som Eurozonen. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse

–og fortsætter
Men forud for lanceringen er der stadig intern uenighed i kommissionen om hvor langtrækkende udspillet skal være.

Kommissæren for sociale anliggender, ungareren Laszlo Andor, så gerne at man indførte en række indikatorer, herunder ungdomsarbejdsløshed, gennemsnitlig indkomst per husstand, ulighed og fattigdom, som skal være udslagsgivende for om et medlemsland i eurozonen kan modtage hjælp fra de andre lande.

Forslagene, der er blevet udarbejdet efter opfordring fra bl.a. den franske Præsident Francois Hollande, møder særligt modstand fra kommissionsformand Barroso og økonomikommissær Olli Rehn.

“Siden valget i 2009 har Kommissionen ikke løftet en finger for at dæmme op for den sociale deroute som EU er på vej ud i, men straks nogen kommer med lovende forslag, har ledende medlemmer af Kommissionen fingeren på aftrækkeren, klar til at skyde ideerne ned før de overhovedet har kunnet få luft under vingerne.

Hvis vi skal undgå en nedadgående spiral med dårligere arbejdsforhold og lavere lønninger i Europa, skal vi netop indføre nogle sociale grundprincipper på tværs af landene i Eurozonen”, siger Margrete Auken.

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF her
 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her