Det gule tørklæde, et nyt initiativ
Et nyt initiativ som kan sætte sit præ på sommermoden og ikke mindst på den kommende valgkamp i Danmark.

– Siden vi ledige, syge og førtidspensionister nu skal være syndebukke i valgkampen synes jeg at vi burde markere os ude i gadebilledet.

Der er nok ikke mange der tør dette, men ideen ville være at gå med et gult tørklæde om halsen, på din taske eller bundet om armen og fortælle pressen om det.

Hvis vi absolut skal være syndebukke skal vi sguda gøre os selv synlige for folket og politikerne, så hvem tør være med? – Det er vores pligt.

Hvorfor et gult tørklæde?
Vi kender alle nogen syndebukke.
Du skal ikke på gaden og demonstrere.
Du skal ikke møde op nogen steder.
Du skal ikke bære et banner eller et skilt.
Du skal bare tage et gult tørklæde på, – så er du med.

“Ich bin ein Berliner”
Mange har spurgt ind til begrebet ‘Je suis syg og ledig.’
Je Suis Charlie stod for solidaritet med ofrene for Charlie Hedbo.

Da Kennedy holdt sin tale ved Brandenburger Tor den 26. juni 1963, –
efter russerne havde bygget muren, sagde han:”Ich bin ein Berliner”.

Det er hvad det også handler om.
Det er tvetydig, forstået på den måde at man ved at bære det, kan erklære at man er en af de syge og ledige eller, – at man er solidarisk.

Det er hvad Det Gule Tørklæde handler om.
Solidaritet og om, at synliggøre de syge og ledige, fordi de er trætte af at være usynlige syndebukke.

Der er ingen politisk organisation bag dette, bare en enkelt privatperson.
Skriver man i facebook-gruppen ‘Det gule tørklæde’ v/Tomas Vogterer der er blevet nomineret til Fællesskabsprisen.

Du kan deltage i afstemningen.

Den type initiativer har man set før.

– Amnesty International er grundlagt ud fra troen på, at almindelige mennesker kan gøre en forskel i verden – hvis vi bruger vores stemmer og sammen lægger pres på magthaverne for at respektere menneskerettighederne.

Historien om Amnesty startede 1961, da den britiske advokat Peter Benenson skrev artiklen  ‘The Forgotten Prisoners’ i avisen The Observer.

I artiklen opfordrede han læserne til at slutte op om en international kampagne for at befri de tusindvis af mennesker, der sad fængslet verden over på grund af deres politiske holdninger eller religiøse overbevisninger.

Kampagnen, som Benenson kaldte Appeal for Amnesty 1961 fik en overvældende respons – tusindvis af læsere sendte appelbreve til de ansvarlige regeringer, og artiklen blev oversat og bragt i aviser verden over.

I løbet af de følgende måneder tegnede der sig et grundlag for en international bevægelse for befrielsen af de såkaldte samvittighedsfanger. Kilde: /amnesty.dk

For yderlig læsning

/amnesty.dk /historie
 
/leksikon.org /Amnesty International
 
/justitsministeriet.dk – EU og menneskerettigheder
 
Menneskerettigheder en konkurrenceparameter
 
Pia Kjærsgaard ville ikke debatere arbejdsløses vilkår i TV2
 
25 års jubilæum for Sakharov-prisen