Danmark gør krav på havbund ved Færøerne

En dansk delegation har over for FN gjort krav på havbund syd for Færøerne, som sandsynligvis gemmer på olie og gas.

Danmark vil sammen med Færøerne have ret til at bore efter olie og gas i havbunden syd for Færøerne.

Derfor fremlagde en dansk-færøsk delegation torsdag et krav på området over for den såkaldte Kommission for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) ved FN-hovedkvarteret i New York.

– Det er et særdeles vigtig arbejde, som trækker spor mange år frem i tiden og som kan få stor betydning for hele Kongeriget, siger udenrigsminister Lene Espersen (K) om torsdagens fremlæggelse.

Flere lande mener, at området gemmer på værdifulde ressourcer som olie og gas.

Området kan potentielt have stor økonomisk betydning.
Inden 2014 vil Danmark i samarbejde med Grønland og Færøerne forsøge at få ejerskab over i alt fem områder omkring Færøerne og Grønland på i alt 1 million kvadratkilometer.

En stat har efter folkeretten uden videre krav til områder inden for 200 sømil fra kysten.

Krav uden for den strækning skal derimod understøttes af særlig dokumentation som behandles af FN i CLCS. Skriver man på webportalen, sermitsiaq.ag

For yderlig læsning

Rachel Adelberg Johansen: Hvad bliver mon det næste, som en overnational myndighed som FN vil blande sig i?
 
Myndighederne sylter konventionsbrud og smider ting væk