Juletræsbesøg endt hos politiet

Juletræsbesøg endt hos politiet
Et besøg på en fynsk juletræsplantage er nu endt med, at Emilie er blevet meldt til politiet.

Sagen illustrerer, hvor langt nogle arbejdsgivere er villige til at gå for at skaffe sig billig, udenlandsk arbejdskraft

Hvad der skulle have været et fredeligt besøg på en sydfynsk juletræsplantage, er nu endt som en politisag og en påstand om ulovlig indtrængen på privat grund.

I forbindelse med sin kampagne om social dumping aflagde Emilie sammen med 3F-Fyn
besøg på en juletræsplantage ved Svendborg.

Juletræsbranchen er en af de brancher, der er slemt plaget af underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

 
Da Emilie og 3Fs repræsentant ankommer til plantagen, møder de en gruppe arbejdere og falder i snak med nogle polske arbejdere, der er i gang med deres frokost.

Midt i det hele dukker så ejeren af plantagen op, og det leder til en længere snak om danske versus udenlandske arbejdere, social dumping og danske løn- og arbejdsforhold.

Senere viser det sig, at plantageejeren har anmeldt Emilie til politiet for ulovlig indtrængen på privat grund.

En anmeldelse der virker som taget ud af den sydfynske, blå luft, for Emilie er ikke på noget tidspunkt blevet bedt om at forlade grunden og har fra starten af besøget spurgt, om det var i orden, at de var der.

Politianmeldelsen lugter snarere af, at ejeren ikke ønsker, at der bliver sat politisk fokus på problemet med udenlandske arbejdskraft, der kommer til Danmark og arbejder på dårligere vilkår end danske arbejdere.

Hverken 3Fs repræsentant eller de journalister, der dækkede besøget, er blevet anmeldt. Skriver SF i sin pressemeddelelse.

Du kan læse mere HER

For yderlig læsning

Dansk løn på danske arbejdspladser

 

1 comment on Juletræsbesøg endt hos politiet

  1. De udenlandske arbejdere er tilsyneladende tilfredse
    med at arbejde i plantagerne ellers var de her vel ikke.

    De kommer jo også om sommeren og plukker jordbær–og
    noget tyder på–at de danske lønninger er for høje, så
    skal forretningen holdes i gang, må der hyres fremmede-
    helt og holdent noget af en uskik, al den stund der er arbejdsløse danskere, som uden at være i besiddelse af nogen højere uddannelse, sagtens kunne fælde grantræer
    eller plukke jordbær.

Comments are closed.