SF: K-skattelettelser er en krigserklæring mod velfærdssamfundet
De Konservative foreslår nye skattelettelser for 35 mia. kr. finansieret gennem nedskæringer i den offentlige sektor.
SFs skatteordfører Jesper Petersen kalder forslaget en krigserklæring mod det danske velfærdssamfund og en klar advarsel til danskerne mod at lade regeringen fortsætte fire år mere.
– Det er tankevækkende, at de Konservative kan finde 35 mia. til at give skattelettelser, men ikke penge til at bevare efterlønnen, investere i uddannelse og forskning eller forbedre sundhedsvæsenet.
Skriver SF i sin pressemeddelelse –og forsætter
De konservative ønsker at afvikle store dele af det danske velfærdssystem for at give flere skattelettelser, der i forvejen har betydet voksende ulighed og nedskæringer i kommunerne.
De to valg for fremtidens Danmark står lysende klart overfor hinanden.
Hvis vi skal tage de konservatives ord for gode varer, så taler vi om massive nedskæringer og et kæmpe opgør med det danske velfærdssamfund, som vi har bygget op over generationer, siger Jesper Petersen.
– Carina Christensen laver en sammenligning med Sverige, men i virkeligheden er det Storbritannien, vi skal sammenligne med.
Der er også kommet en konservativ regering til magten, og nu skærer den voldsomt ned på briternes velfærd og øger bl.a. brugerbetalingen på universitetsuddannelse, så den sociale ulighed bliver endnu større.
Det er de tilstande Barfoed og Carina Christensen vil indføre i Danmark, siger Jesper Petersen.
De Konservative foreslog for nylig mere brugerbetaling, og nu skal der altså også flere besparelser på danskernes fælles velfærd til, for at stille appetitten på de Konservatives trang til skæve skattelettelser.
– Regeringen og Dansk Folkeparti vil med deres nulvækst-forslag spare 13,5 mia. kr. på bl.a. skoler, ældrepleje og daginstitutioner.
Det mærker folk lige nu i kommunerne.
Og nu vil de konservative så give skattelettelser for 35 mia. kr. og finansiere det med endnu flere nedskæringer.
Jeg tror ikke, der er mange danskere, der har lyst til at forestille sig det scenarie – de kommunale nedskæringer, der sker lige nu, gange 2½.
SF har åbent lagt frem, at vi vil have alle til at arbejde mere for at komme ud af krisen, og givet klare svar om skattepolitikken.
De konservative må fremsætte en konkret plan, og fortælle hvor der skal være brugerbetaling og hvilke grupper af offentligt ansatte der skal fyres? Skriver SF i sin pressemeddelelse.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer