Tusinder i Facebook-demo på årets første forårsdag
Flotte, smukke, sjove og begavede facebook-brugere i demo …
‘- Vi tager Danmark tilbage – Afskaf VKO!’
Ved starten, på Frederiksberg var det svært at overskue de mange fremmødte, – senere blev det umuligt.
Til lyden fra sympatitilkendegivelser fra passerende glade vinkende bilister og chaufførerne på de offentlige trafikmidler, gik demonstranterne fra Frederiksberg mod Københavns rådhusplads.
Der var mange … rigtig mange – Ja overraskende mange, pæne velklædte respektable Facebookbrugere, som jo nok også havde taget deres familier med. Man kunne dårligt se de forreste, når man gik … sådan…cirka næsten, lige omkring i nærheden af, midten af demoen.
Da demostrationen var nået næsten hele vejen igennem Frederiksberg alle, var de sidste demostranter dårligt ved begyndelsen, – og cirka midtvejs sluttede b.la. Anti Facisterne (AFA) sig til demoen, med en festlig musikvogn og højt humør. Derfor kan man herover, på billedet se, at alle deltagerne har vendt sig for at betragte deres ankomst.
Da vi nåede Rådhuspladsen steg frygten for om der nu var plads til alle demonstranterne, på den byggepladshærget Rådhusplads, men det gik lige … og med nød og næppe, da den sidste del af demonstrationen endelig nåede frem.
Utilfredse Jobcenter-brugere var rigt repræsenteret, noget kunne tyde på, at de bestemt ikke er ene om at mene, at der er noget der er helt galt med det Jobcenter-system.
De mange, som stod med store skilte var virkelig svære at overse – Især hvis man på grund af menneskemængden havde vanskeligt ved at placerer sig så man kunne se scenen.
I yderkanten af demonstrationen gik det lidt nemmere, så længe banneret holdes højt. Som det tydeligt fremgår så netværkes der på Webportalen Facebook.
En af de mange talere var den populære socialdemokrat Yildiz Akdogan , som ved flere lejligheder har sat fokus på socialt dårligt stillede og fattigdomsramte.
For yderlig læsning
Det var en suverænt fed dag i Hovedstaden. Stor tak til alle som deltog i projektet og knæfald for for ham som arrangerede det fantastisk gode vejr. Love you all.