Minister under pres i sag om bordel-aktivering

Efter Fødevareforbundet NNFs og dagbladet Politikens afdækning af, hvordan – en enlig mor er blevet sendt i aktivering på et københavnsk bordel, – vokser presset på beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Fødevareforbundet NNFs medlemsmagasin, Substans og dagbladet Politikens afdækning af, hvordan en 35-årig vietnamesisk mor blev sendt i aktivering på et bordel i Københavns Nordvestkvarter på dagpenge og med en jobplan fra Jobcenter Slagelse i hånden, rejste i weekenden mediestorm mod beskæftigelsesminister Inger Støjberg og Slagelse Kommune.

Ministeren er nu under pres for at undersøge både den konkrete bordelsag og hullerne i selve aktiveringssystemet.

Men ministeren afviser ifølge dagbladet, Berlingske Tidende.
Hun mener, aktiveringssystemet fungerer fint og ikke trænger til et eftersyn.

Inger Støjberg tager godt nok skarpt afstand fra bordelaktiveringen i både Politiken, Berlingske Tidende, DRs Radioavisen og  TV-Avisen og TV2.

Men samtidig skyder hun skylden for at den slags finder sted, over på kommunerne.

I dag får kommunerne refunderet 75 % af udgifterne fra staten, så snart den ledige bliver sendt i aktivering.

Er den ledige ikke aktiveret får kommunen kun refunderet 50 procent af udgifterne.

Der er 46.000 danskere på aktivering lige nu.
– Det koster skatteyderne næsten ni milliarder.

-Det er et enormt problem, at regeringen udelukkende giver kommunerne økonomiske incitamenter til at få ledige i aktivering, men ikke stiller krav til kvaliteten.

Erfaringen er jo, at hvis det ikke koster noget, så går det galt. Regeringen skal fjerne det økonomiske incitament til at kommunerne bare sender ledige ud i hvad som helst, siger Line Barfod.

Reference
Hjemmesiden, Berlingske Tidende.
Dagbladet Politikens afdækning

For yderlig læsning

Job-resource-profil på den perfekte Jobkonsulent?