Enhedslisten står til rådighed for seriøse forhandlinger om en økonomisk politik, der kan hjælpe Danmark ud af krisen. Skriver Enhedslisten i sin pressemeddelelse.
-Og fortsætter
Men det forudsætter, at grundprincippet for forhandlingerne er, at dem som holdt festen under opsvinget, også er dem der skal betale regningen.
Regeringen har nu siddet i 100 dage.
Det har været en blandet oplevelse.
En række vigtige mål er opnået, ikke mindst som resultat af Enhedslistens deltagelse i finanslovsforhandlingerne.
Samtidig er det åbenlyst, at regeringen ikke for alvor har taget fat på de forandringer, der er helt nødvendige efter ti års VKO-styre.
Skattelettelserne til de rigeste består, bankerne har været fredet, velfærden lider stadig rundt om i kommunerne, og initiativerne til at bekæmpe arbejdsløsheden er utilstrækkelige.
Enhedslisten vil knokle for, at der bliver taget fat på de spørgsmål i foråret.
Enhedslisten er klar til reformer
Regeringen har annonceret en række reformer i foråret, blandt andet om energi, skat, beskæftigelse og sociale ydelser.
Det er ikke til diskussion, at Danmark og Europa står i en svær økonomisk situation.
Enhedslisten står til rådighed for seriøse forhandlinger om en økonomisk politik, der kan hjælpe Danmark ud af krisen.
Men det forudsætter, at grundprincippet for forhandlingerne er, at dem som holdt festen under opsvinget, også er dem der skal betale regningen.
Samtidig skal målet være at bekæmpe arbejdsløsheden.
Jobskabelse er den bedste vej til at sikre nye indtægter.
Vi vil skabe grønne job, der samtidig gavner klimaet.
Det er økonomisk ansvarligt, og det er sund fornuft.
Hvis det er grundlaget for forårets reformer og aftaler, så er vi klar.
Hvis regeringen omvendt vil gå den borgerlige vej med nedskæringer på velfærden og straf til de arbejdsløse og de syge, så skal den ikke forvente støtte fra Enhedslisten.
Politik foregår også udenfor Borgen
Enhedslisten vil i Folketinget arbejde benhårdt på at få regeringen til at føre den politik, som den gik til valg på.
Men det er ikke nok.
Regeringen skal også presses udefra.
Ellers risikerer vi, at det bliver nedskæringslinjen, der vinder.
Mange mennesker knoklede for en ny regering.
Og mange er skuffede.
Men skuffelse kommer vi ingen vegne med.
Tværtimod skal vi knokle for at holde regeringen fast på løfterne og trække den til venstre.
Det er vigtigt, at du er med til at løfte denne opgave.
Det kan du for eksempel gøre ved at tage diskussionen, hvor du kan komme til det.
Følg os på Facebook og del Enhedslistens opdateringer med dine venner.
Tag diskussionen på arbejdet, på studiet, i familien og find argumenterne i medlemsbladet og på vores hjemmeside.
Med opbakning i befolkningen kan vi presse regeringen til at føre en ansvarlig og solidarisk politik.
Med venlig hilsen
Finn Sørensen
hjemmesiden /enhedslisten.dk
Seneste kommentarer