EU: Fyrre år med fællesskab – nu også finanspagt

RADIKALE VENSTRE
Margrethes nyhedsbrev
Modtaget pr. E-Mail. 07-01-2013 17:59
EU: Fyrre år med fællesskab – nu også finanspagt
Margrethe Vestager, 07-jan-2013
Rigtig godt nytår! Et nyt år, der også er år 40 som medlem af det forpligtende europæiske fællesskab.

Et europæisk fælleskab, der har udviklet sig fra at sikre freden på et ufredeligt kontinent ved hjælp af økonomisk fællesskab – dynamikken i markedet kombineret med demokratiets kræfter.

Det fællesskab er nu udvidet skridt for skridt til en union med et indre marked, fri bevægelighed, udenrigspolitik og mange, mange andre grænseoverskridende politikområder.

Og i de seneste år har EU udviklet sig markant som en reaktion på den økonomiske og finansielle krise, der ramte hele Europa.

Kravet er løsninger.

Vi arbejder i fællesskab på det europæisk hold for at modvirke fremtidige kriser og på, at vi kommer igennem den nuværende afdæmpning i økonomien ved at skabe vækst og beskæftigelse.

Sammen.
Derfor er det også et godt tegn for økonomien både herhjemme og ude, når vi sammen med andre EU-lande har tilsluttet os finanspagten, der som en fin markør på det danske EU-jubilæum også er trådt i kraft 1. januar i år.

Det skaber finansiel stabilitet og tillid til den europæiske økonomi. Herhjemme har vi med budgetloven allerede fastsat de krav, der skal efterleves.

Det er nemlig vores opgave at sikre, at vi har styr på vores del af økonomien.
En aftale er en aftale og vi vil overholde EU-henstillingen og vores budgetter.

Vi vil selv leve op til de fælles regler og aftaler, vi har forpligtet os til.
Selve signalet om finanspagten medvirker til at genskabe tillid og tryghed og til at sikre holdbarhed for den økonomiske politik i EU-landene.

Skeptiske røster taler for øget nationalisering og mindre EU: Det er tungt og besværligt, tingene tager tid.

Argumenterne lyder, at EU bør vendes ryggen, så vi hverken skal betale for andre landes gæld eller have mere politisk styring.

Det er på mange måder et nationalt paradoks.
For uanset at EU er et forpligtende fællesskab, så er EU jo først og fremmest nationalstaterne.

Selv om løsningerne er fælles, er ansvaret vores eget.
Løsningerne bliver aldrig bedre end deres gennemførelse.
Medlemsskabet er derudover også den reelle mulighed, vi har for at blive hørt.
Inden december takkede af, nåede vi at få en aftale om fælles tilsyn med banker på plads.

Med væsentlige imødekommelser til Danmark og andre, der står uden for Euroen.
Det er godt, det bidrager til at stabilisere de europæiske økonomier og genopbygge tillid.
Den aftale har vi påvirket positivt – fordi vi aktivt deltager i forhandlingerne.

Udover det nationale paradoks er der imidlertid også et globalt paradoks.
For jo mere selvstændige vi vil være, jo mere har vi brug for at være det sammen med andre.

Alene kan vi ikke skabe vækst og flere arbejdspladser.
Vi kan til dels skærme dansk økonomi fra udviklingen i omverdenen.

Men vi kan ikke skabe opsvinget selv.
Afdæmpningen i den internationale økonomi påvirker også os.
Der er en klar sammenhæng mellem reformer og muligheden for at stabilisere økonomien.
Vi har kunnet skabe et råderum, der er med til at holde hånden under vækst og beskæftigelse herhjemme.

Vi har taget ansvar.
Men det er via samarbejde, at vi kan skabe resultater.
Det er grundlæggende, at vi i fællesskab skal levere løsninger, der bliver ført ud i livet.

EU har igennem årene vist sin tiltrækningskraft. Da Danmark blev medlem var vi ni lande. I dag er vi 27, snart 28 medlemslande.

Uden samarbejde og dialog var Europa aldrig blevet til, hvad det er i dag.
Det var Danmark heller ikke.

Venlig hilsen
Margrethe Vestager

Du kan se mere nyt på //radikale.dk