EU-støtte til tidligere ansatte ved Vestas

101220131743

EU-støtte til tidligere ansatte ved Vestas
Europa-Parlamentet godkender 6,3 millioner euro (Ca. 47 mio.) i støtte til tidligere ansatte ved Vestas

PLENARMØDE Pressemeddelelse – Budget − 10-12-2013 – 12:30
Skriver Europa-Parlamentet i sin pressemeddelelse -og fortsætterEuropa-Parlamentet gav tirsdag grønt lys for udbetaling af i alt 18,4 millioner euro fra den europæiske globaliseringsfond i støtte til tidligere ansatte fra Vestas Group i Danmark, finske Nokia og tyske First Solar Manufacturing.

Pengene skal hjælpe tidligere ansatte tilbage på arbejdsmarkedet.
Støtten vil gå til 611 tidligere ansatte fra Vestas Group, som samlet modtager 6,3 millioner euro.

4509 tidligere ansatte fra det tidligere førende mobilfirma Nokia modtager i alt 9,8 millioner euro, mens 959 tidligere ansatte fra det tyske firma First Solar Manufacturing, GmBH, får 2,3 millioner euro.

Ministerrådet godkendte støtten til de tre lande på sit møde den 2. december.

De 611 tidligere ansatte fra Vestas mistede deres job, da virksomheden måtte skære ned som følge af faldende efterspørgsel på det europæiske marked og mistede markedsandele til billigere kinesiske produkter.

Vestas har modtaget støtte fra Globaliseringsfonden tre gange tidligere.
Danmark indsendte sin seneste ansøgning om støtte fra fonden i december 2012.

Baggrund
Den europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen kan hvert år uddele op til 500 millioner euro, som skal hjælpe personer, der har mistet deres job som følge af globaliseringen, med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

I 2013 har fonden foretaget 10 udbetalinger.
Globaliseringsfonden yder støtte til virksomhedsstart, hjælp til jobsøgning, beskæftigelsesrådgivning og forskellige former for efteruddannelse.

I de fleste tilfælde har de nationale myndigheder allerede iværksat støttetiltagene, men får deres omkostninger refunderet af EU, når deres ansøgning godkendes.

Parlamentet godkendte støtten til Vestas med 572 stemmer for, 67 imod og 16 blanke.
Ref. : 20131206IPR30023
Ajourført den: ( 10-12-2013 – 12:31

Meddelsen kan ses som et screendump her

For yderlig læsning.

Europa-Parlamentets weebside finder du her