Mangel på ungdomsboliger kræver handling

SF vil opføre flere ungdomsboliger ved at give kommunerne mulighed for at sælge jord under markedsprisen. Skriver SF i sin pressemeddelelse

–og forsætter
Derudover skal kommunerne have mulighed for at give 50-årige lån til den almene boligsektor.

Studiestarten vil i år for ekstra mange unge være forbundet med store frustrationer.

Allerede i dag er det umuligt for mange nye studerende at finde en bolig, som er til at betale, og med et stigende ansøgertal til de videregående uddannelser vil manglen blive endnu tydeligere i år.

-Allerede i dag er der pres på boligmarkedet for de unge:
Studerende står boligløse ved studiestart, og mange bliver snydt på det grå lejemarked. Og problemet bliver kun værre de kommende år, siger SF boligordfører Nanna Westerby

-Regeringen har nølet.
Grundpriserne i bl.a. København er alt for høje til, at man kan bygge ungdomsboliger der er til at betale. Men regeringen har ikke ville indføre værktøjer, der kunne løse problemet.

SF foreslår, at kommunerne skal have lov til at sælge grunde til under markedsprisen for så til gengæld at kunne stille krav om, at en særlig type boliger skal opføres på grunden, f.eks. ungdomsboliger, fortsætter Nanna Westerby

I Københavns Kommune oplever de at det i dag er næsten umuligt at bygge nye boliger, der er til at betale for de studerende.

-Vi vil utroligt gerne bygge flere boliger til de studerende i København, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre at bygge nye boliger, der er til at betale på en SU, med de nuværende regler, siger Sisse Marie Welling, der er SF’s boligordfører i Københavns Borgerrepræsentation.

Derfor opfordrer hun boligministeren til at ændre loven for lån til den almene sektor.

-Der er akut brug for, at ministeren ændrer loven, så vi i stedet for 30-årige lån kan give 50-årige lån til den almene boligsektor.

Det vil gøre lejen i en nybygget bolig i byen overkommelig for studerende.
Som politikere har vi i årevis bedt de unge om at uddanne sig mere.
Nu gør de det. Så må vi også kunne tilbyde dem tag over hovedet, siger Sisse Marie Welling.

SF vil
-Give kommuner mulighed for at sælge jord under markedsprisen, mod at der stilles krav til at en særlig type boliger skal opføres, f.eks. ungdomsboliger

-Kommunerne skal have mulighed for at yde 50-årige lån i stedet for kun 30-årige lån til den almene boligsektor.

For yderlig læsning

Webstedet sf.dk/seneste-nyt