Som en flok gale hunde forsøger Danish Defence League at anspore til raceuroligheder. Skriver Margrethe S. Hansen på Netmagasinet, P77.dk
-Og fortsætter med bl.a.
I 50ernes Sydstater i Amerika, havde enhver flække med respekt for sig selv en KKK gruppe bestående af hvide mænd og kvinder, med de “rette” holdninger.
Klanen gik ikke kun op i biologiske raceforskelle, de gik også op i kulturforskelle og forfulgte blandt andet også jøder, katolikker og homoseksuelle.
Klanen var modstander af venstreorienterede og liberale amerikanere, som de anklagede for at stå i ledtog med dekadente beskidte kræfter, der spredte gift i det kristne konservative Amerika.
Foruden byens spidser der gemte sig bag skrivebordet og et pænt jakkesæt, bestod Klanen af voldsparate landsbytosser – datidens svar på en militant racistisk gadebande som kunne hænge et reb eller strikke en løkke, når en af dem med den forkerte farve skulle op og hænge.
Datidens race og kulturracister behøvede ikke at skjule, at de var racister.
Racebevidstheden og raceadskillelsen, hvor de hvide var dem der havde herske retten over de sorte var ligeså almindeligt dengang, som en kande køligt Ice Tea på en sydstatsveranda.
Sådan er det ikke længere.
I dag anser flertallet race og kulturracisme for en primitiv ideologisk afvigelse.
Dagens racister lever derfor mere eller mindre skjult bag fantasifulde udklædninger og slogans som de forsøger at gemme deres primitive racisme bag.
I Danmark har vi fået en gruppe, der kalder sig for Danish Defence League.
Gruppen består af voldsparate landsbytosser, kriminelle selvudråbte danskhedens frelsere.
Reference
Netmagasinet, P77.dk
For yderlig læsning
Seneste kommentarer