Mens otte af verdens rigeste lande diskuterer, om de kan finde penge til en langsigtet hjælpepakke for bl.a. Egypten og Tunesien, har SF og Socialdemokraterne meddelt, at en ny regering vil satse benhårdt på at forbedre Danmarks sikkerhed ved at forbedre levevilkårene i EUs nabolande mod syd. Skriver SF i sin pressemeddelelse
–og forsætter
– Vi står med en fantastisk chance for ikke blot at forbedre EUs og vores egen sikkerhed på lang sigt, men samtidig sikre at millioner af egyptere og tunesere får muligheden for at få opfyldt helt basale rettigheder som at kunne ytre sig politisk og leve uden frygt for et hemmeligt politi.
Det bliver en svær proces for lande som Egypten og Tunesien og meget kan gå galt.
Derfor er det så utrolig vigtigt, at EU og verdenssamfundet hjælper på rette vej.
Med SFs ny sikkerhedspulje på 1,5 milliard årligt viser vi vejen for de andre lande, siger SFs udviklingsordfører Kamal Qureshi.
Som del af SF og Socialdemokraternes økonomiske plan Fair Løsning 2020 afsættes der fra 2015 1,5 milliard kroner årligt til en langsigtet sikkerhedspulje.
Pengene findes i besparelser på forsvarsbudgettet.
Den ny sikkerhedspulje målrettes projekter, der understøtter opbygningen af demokratiske institutioner i partnerlandene, og projekter som skaber grobund for forbedrede økonomiske forhold.
Den ny sikkerhedspulje ligger udover den almindelige ulandsbistand, hvor SF og Socialdemokraterne har aftalt at annullere regeringens besparelser i genopretningspakken.
SF vil desuden presse på for, at EU’s fremtidige partnerskabsaftaler med lande som Egypten og Libyen på den ene side medvirker til vækst i disse lande ved at åbne EU’s markeder, og på den anden side stiller krav om reelle demokratiske reformer.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer