Sundhedsminister Bertel Haarder taler stik imod fakta, når han bruger ny rapport som bevis for, at skattefri sundhedsforsikringer er en fair og god forretning for samfundet. Skriver SF i sin pressemeddelelse
-Og fortsætter
SFs Jonas Dahl kræver en indrømmelse fra Bertel Haarder af, at rapporten viser det modsatte.
Rapporten fra Syddansk Universitet er bestilt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og fastslår, at det er umuligt at påvise en direkte sammenhæng mellem indførelsen af skattefrihed for private sundhedsforsikringer og kortere ventelister.
Alligevel fastholder Bertel Haarder det modsatte.
Vi kan ikke have en sundhedsminister, der er helt uden respekt for fakta.
Rapporten dokumenterer slet ikke, at skattefritagelsen af sundhedsforsikringer giver kortere ventetid for alle.
Den viser heller ikke, at der er tale om en god forretning for samfundet.
Private sundhedsforsikringerne aflaster det offentlige sundhedsvæsen for 385 mio. kr. årligt, men ifølge Skatteministeriet koster skattefritagelsen 700 mio. kr. om året.
Så det er simpel hovedregning, at det er en dårlig forretning, udtaler Jonas Dahl, SFs sundhedsordfører. Derfor kræver Jonas Dahl, at sundhedsministeren indrømmer, at han udtaler sig mod bedre vidende.
Han giver desuden ikke noget for det billede, Bertel Haarder tegner af, at private sundhedsforsikringer kommer alle til gode.
Rapporten konkluderer netop, at dem, der har private sundhedsforsikringer, i forvejen er bedre stillede end dem uden med hensyn til både uddannelse og indkomst.
Så rapporten understreger, at regeringens skattefritagelse af sundhedsforsikringerne er med til at skabe dybere skel i samfundet.
Det ville klæde Haarder at indrømme det, slutter Jonas Dahl. Ifølge pressemeddelsen fra SF.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer