Få kan, som Peter Skaarup, levere plat til tiden.
Se ham på billedet, – Se hvor stolt han er – Han vandt debatten og seerenes gunst i Aftenshowet, -på emnet: Skal dit barn DNA-Registreres

Men det var vist også det.
Grundlaget for debatten er nemlig forkert.

-En dom fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg mod Storbritannien, slog fast, at det er strid med menneskerettighederne at beholde dna-profiler fra sigtede, dømte og frifundne, indtil den registrerede fylder 80 år – Det ellers har været praksis i Danmark. Skriver Institut for Menneskerettigheder (IMR) den 21-12-2009.

Og fortsætter med b.la. følgende info: IMR har tidligere i et høringssvar til regeringen kritiseret grænsen på ti år.

I sit høringssvar vurderer IMR, at forslaget om de maksimalt 10 år ikke er en fuldt ud tilstrækkelig revision af lovgrundlaget.

Instituttet anbefaler i stedet, at Danmark lægger sig på linje med det nordiske niveau, der er væsentligt lavere.

Fx gemmer politiet i Finland kun fingeraftryk og dna-profiler i et enkelt år, mod altså de ti år, der stadig er lagt op til i ministeriets forslag. Citat slut.

Dvs. man har behandlet et lovforslag om DNA-registeret for ca. 1,5 år siden.
Nu fremsætter man så igen et lovforslag om DNA-registeret, – selv om Peter Skaarup og Dansk Folkepartis forslag må være i strid med menneskerettighederne, da forudsætningerne i høringssvarene fra 2009. ikke har ændret sig – og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg betragter det som en krænkelse af borgernes privatliv. Jvf. den afsagte dom.

Netmediet Videnskab.dk, Skriver 16. november 2010. under overskriften:

Er et landsdækkende dna-register spild af politiets tid?
To hovedsynspunkter optræder altid i debatten for og imod et dna-register. På den ene side af debatten finder man holdningen om, at et landsdækkende dna-register er endnu et skridt imod, at Danmark bliver et overvågningssamfund.

På den anden side argumenteres der for, at mange flere forbrydere vil blive fanget, hvis politiet havde adgang til samtlige danskeres dna-profiler.

Men ved vi meget lidt om politiets praktiske arbejde med dna-teknologi.
Debatten om et landsdækkende register er afskåret fra viden om politiets praksis. Begge sider i debatten ser dna-registret som en sandhedsmaskine, men så enkelt er det ikke, siger Ask Risom Bøge, ph.d. studerende ved Informations og Medievidenskab ved Aarhus Universitet.

Mudrede profiler giver ekstra-arbejde
Som det er nu, kan politiet i forbindelse med en forbrydelse lave en dna spor-profil og sende den til undersøgelse.

Det tager i gennemsnit cirka fire uger fra spor-profilen samles op på gerningsstedet til den kommer i dna-registret, forklarer Ask Risom Bøge.

Et af de interessante aspekter for forskeren er derfor, om informationsbehandlingen er effektiv.

Dna-registret producerer dagligt en stor mængde information om mulige sammenhænge mellem personer og gerningssteder. En stor del af disse hits er falske, som politiet skal bruge tid og resurser på at vurdere og sortere – én ad gangen, siger forskeren.

Spor-profiler fra gerningsstederne er ofte mudrede.
Det vil sige, at de er delvist nedbrudte eller indeholder dna fra flere personer, og det fører til falske hits.

Behandlingen af mange irrelevante hits medfører spildtid.
Ask Risom Bøge mener, det burde være en del af debatten om et landsdækkende dna-register.

Det register, politiet har i dag, er forholdsvis effektivt, fordi det kun inkluderer sigtede eller dømte.

Hvis man forestillede sig, at vi indførte et landsdækkende register, vil politiet skulle tage stilling til langt flere falske hits.

Vi risikerer, at politiet dagligt står med en uoverskuelig mængde af information, som skal vurderes,« siger Ask Risom Bøge. Ifølge Netmediet Videnskab.dk

Og hvad er så konklusionen?
Jo – Peter Skaarup fik lidt reklame for sit parti ved at markedsføre et lovforslag, – som krænker menneskerettighedstraktaten, og derfor er ulovligt – og derudover, så har man ikke tilstrækkeligt med viden til at vurdere om et DNA-register kan gavne i politiets arbejde.

Men Peter Skaarup blev glad – og så har forslaget jo gjort lidt gavn.

Reference
//menneskeret.dk /nyheder/arkiv/nyheder+2009/
//videnskab.dk /kultur-samfund/er-et-landsdaekkende-dna-register-spild-af-politiets-tid

For yderlig læsning

Dansk Folkepartis ønske om et racistisk DNA-register mødt af en venlig venstrefløj
 
Tulle er sprunget ud af skabet og viser sig frem