Skattely-paradis på lørdag i Hillerød
Lørdag deltager Margrete i en aktion på gågaden i Hillerød med fokus på skattely. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse
–og fortsætter.
Det sker sammen med Teis Volstrup som stiller op til Folketinget for SF i Nordsjælland.
Til aktionen vil aktivisterne være iklædt jakkesæt og servere champagne for at skabe opmærksomhed på hvor labert der kan være i skattely.
Skatteundragelse koster de offentlige budgetter i EU-medlemsstaterne 1.000 mia. euro om året.
Det er 14.880 kroner pr. borger og mere end dobbelt så meget som det samlede offentlige underskud i EU i 2014.
Tabet af skatteindtægter i verdens fattigste lande svarer samtidigt til omkring 10 gange så meget som disse lande får i udviklingsbistand.
Her er Danmark desværre med i cirkusset.
Danmark reducerer faktisk skattesatserne i de såkaldte dobbeltbeskatningsaftaler med udviklingslande mere end de andre EU-lande i gennemsnit!
Disse aftaler er et sort kapitel i dansk udenrigspolitik.
Dobbeltbeskatningsaftalerne skal sikre at selskaber der opererer i flere lande, fx gennem datterselskaber, ikke kommer til at betale skat af deres indkomst både ude og i det land hvor moderselskabet har hjemme.
Landene bliver derfor gennem en dobbeltbeskatningsaftale enige om hvor meget virksomheden skal betale for hvad og i hvilket land.
Den type aftaler har Danmark med 24 udviklingslande, og her er vi tilsyneladende mestre i at skrabe så stor en andel som muligt hjem til os selv overfor udviklingslande med svagere forhandlingskapacitet.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer