Atomkatastrofe i Vesteuropa mulig
Den 26. april 1986 blev den Tjernobyl-atomkraftværket, et eksperiment ud af kontrol.

Kun en test
Atomkraftværkets ledelse ønskede at teste en nødsituation hvor køle-systemet på reaktoren svigtede.

Begyndelsen
Det gik grundigt galt, da teknikkerne ikke kunne få afkølings-systemet til at fungerer igen, efter en kortvarig afbrydelse, hvor nødsystemet skulle være startet automatisk op, – hvilket det ikke gjorde.

Lørdag morgen
Præcis klokken otte lørdag morgen den 26. april 1986. blev mange års frygt til virkelighed, reaktor nummer fire på atomkraftværket ved byen Tjernobyl, i det tidligere Sovjetunionen eksploderede.

Vanvid i et totalitært regime
Det totalitære regime reagerede, som den slags regimer altid har gjort det. Isolerede sig, hvis det var muligt, – med lukkede grænser og informations kanaler samt benægtelser af fakta.

Verden rystede
Men ulykken var for voldsom en hændelse, som blev registreret på alverdens måleapparatur. Efter et par dage opstod der en stigende frygt for, at brænden i den eksploderet reaktorbygning kunne brede sig til de tre tilbageværende reaktorer.

Historisk
Når man skriver om Tjernobyl-atomkraftværket så er det samtidig en fortælling om, hvordan de sovjetiske myndigheder undervurderede og fortiede ulykken og dens konsekvenser.

Katastrofen
Selve eksplosionen sendte en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren og spredt verden over, og tusindvis af redningsfolk og beboere i byen døde på grund af den radioaktive forurening

Langtidsvirkninger
Antallet af kræftramte i dele af Rusland, steg med op til 40 procent indenfor alle kræfttyper i perioden fra 1990’erne til 2000. viser schweiziske undersøgelser.

Verdenen havde tilegnet sig viden
Tjernobyl-ulykken blev senere en vigtig brik i 80’ernes kampagne imod atomkraft, og er det vel stadig.

Holninger i dag
En ny Greenpeace-undersøgelse viser at ca. 85 procent tyskerne over 45 år er af den opfattelse at en lignende alvorlig atomulykke i Central- og Vesteuropa er mulig.

Interviewundersøgelse
TNS Emnid på vegne af miljøorganisationen Greenpeace har interviewede 1012 mennesker i Tyskland om Tjernobyl – De interviewede var mindst 15 år gamle i 1986.

Er imod atomkraft
61 procent af deltagerne mente, at den atomulykke har ændret deres personlige holdning til at være negativ overfor atomkraft som energikilde

Bekymringer
66 procent fortalte at de stadig var bekymret for om ulykken på Tjernobyl-værket havde påvirke dem personligt.

Atomkraftværk eksploderer
Frygt er ikke uden grund, udover en længere række af større og mindre uheld på atomkraftværker, hvoraf nogle af dem, end ikke har ramt nyhedsmediernes forsider, så er der også nogle som ikke lod sig skjule.

Fukushima
Efter en årrække hvor lobbyrister, har gentaget gang på gang og erklæret, at det kun var den særlige sovjetiske type reaktor med lave sikkerhedsstandarder som var farlige, – så sprang Fukushima-atomkraftværket i luften.

Vestlig design
Ulykken i marts 2011, på Fukushima-atomkraftværket, var omfattende, ødelæggene, katastrofal forurenende – og viste at nukleare ulykker kan ske, selv på de angiveligt meget sikrere kraftværker af vestlig design.

Markedsvilkår og forsyningssikkerhedsstrategi
Desuden er det en kendsgerning, at atomkraft ikke kan overleve på markedsvilkår, men skal understøttes med subsidier, favorable statsstøtteordninger, når det indgår i et lands forsyningssikkerhedsstrategi.

Notat
Netavisen, //spiegel.de /wissenschaft/technik/deutsche-fuerchten-atomunfall-wie-tschernobyl-in-westeuropa-a-1088493.html – Undersøgelsen om Tjernobyl

For yderlig læsning

Faktalink, Tjernobyl-ulykken
 
Europas atomkraftværker dumper i stresstest
 
Hvor længe kan et atomkraftværk klare sig uden strøm?
 
De fleste danske politikere vender sig stærk mod atomkraft, men der er undtagelser, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er tilhænger af A-kraft