Industrien og højrefløjen blokerer for bedre kontrol med brystimplantater, hofteproteser og andet medicinsk udstyr, Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse, Modtaget 22-10-2013 kl. 12.19
–og fortsætter
Europa-Parlamentet har i dag vedtaget to nye lovgivningsforslag der skal forbedre EU lovgivningen for medicinsk udstyr efter at en række skandaler gennem de seneste år har rystet Europa.
Margrete Auken har på vegne af De Grønne forhandlet sammen med franske Michèle Rivasi for at sikre patienternes sikkerhed og mere åbenhed om det medicinske udstyr.
Med to kunstige knæ og en ny hofte er jeg som mange danskere direkte berørt at dagens afstemning, og jeg er i den grad forfærdet over afstemningsresultatet.
Når skandalerne med brystimplantater og hofteproteser ruller, taler alle med om patienternes sikkerhed.
Men når vi så endelig kan gøre noget ved det som ved dagens afstemning,
så forsvarer højrefløjen industriens interesser, siger Margrete Auken.
I dag bliver det medicinske udstyr kontrolleret af såkaldte bemyndigede organer, men adskillige gange har disse organer ikke været gode nok til at komme farligt medicinsk udstyr til livs.
Af den grund havde Margrete Auken gerne set forslag om markedsgodkendelse afspejlet i dagens endelige afstemningsresultat.
Selvom vi ved at en markedsgodkendelsesprocedure ville kunne værne os mod fremtidige skandaler, har et flertal, højrefløjen især, alligevel valgt at udvande disse åbenlyse sikkerhedsforanstaltninger.
Det er rigtigt dårligt nyt for de tusinder af patienter der fremover må leve med uvisheden om udstyret de bærer i kroppen nu også virker som lovet.
Heldigvis fik vi Parlamentets ord for at der skal sikres høje standarder for gennemsigtighed og adgang til data om medicinsk udstyr med særlig høj risiko.
Det er et vigtigt skridt for patientsikkerheden, udtaler Margrete Auken.
Endelig besluttede et flertal i parlamentet at udfase farlige stoffer i medicinsk udstyr for de produkter hvor der på nuværende tidspunkter eksisterer alternative muligheder.
– Med dagens afstemning besluttede vi endelig at vi ikke længere vil tolerere giftige stoffer i det medicinske udstyr. Det er for mig uforståeligt at man hidtil har tilladt at bruge ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer i den slags udstyr, siger Margrete Auken.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer